Brevudveksling:
Breve til og fra Merete og Klaudine.
Fra den 2.2 - 10.2.08    10 breve

Lørdag den 2 Februar 2008.

 

 

Hej Merete!

Jeg sidder i min seng, startede en forkølelse mandag aften og har så prøvet at tage det med ro.

Det er rigtigt irriterende at jeg så let bliver syg. I lørdags turde jeg næsten ikke gå til Ingrids fødselsdag, (tænk hvis der var én der var syg) men jeg gjorde det, var glad og det var rigtigt hyggeligt.

Da næsten alle var gået, vi var vel 5 stykker igen, spurgte Ingrid om vi havde lyst til at se en udsendelse med Lars Muhl, som hun havde optaget i løbet af ugen.

Det ville vi jo gerne, så den blev sat på, og der må jeg nok sige, at jeg fik en hel anden opfattelse af ham og hans personlighed, hvor sagde han mange gode ting, ting som jeg vidste og havde hørt om, men som blev fortalt med en lidt anden drejning, som jeg aldrig tidligere havde hørt, og som bevirkede en hel anden forståelse.

Nu elsker jeg jo ordet og betydningen af forståelse, men det er jo den, der får det hele til at rykke.

Nu sidder jeg som sagt her i sengen, har lige hørt DIN MEDITATION, det var en dejlig oplevelse, hvor jeg fik kontakten med Gud, vi trak vejret sammen, og jeg blev renset for alle negative følelser, de blev sendt ud i Universet hvor de blev til Stjernestøv

Det var en bevægende og smuk oplevelse.

Og så tilbage til Lars Muhl, han fortalte bland andet, at han havde været syg i 3 år, syg fordi han ikke havde fået integreret al den viden han havde tilegnet sig. 

Under (din) meditationen, blev det helt klart, at jeg er "nød" til, at mediterer mere end jeg gør,(mine forståelser kommer altid når jeg ligger og mediterer midt om natten) Jeg skal ændre på det mønstre, og mediterer bevidst på mere humane tidspunkter, så vil jeg også få et andet sovemønster.

Med alt det der sker, er det selvfølgelig nødvendigt at bruge tid på at få tingene bevidst ordentlig integreret.

Jeg er selvfølgelig meget taknemmelig for, at jeg gik til Ingrids fødselsdag, og lykkelig for, at jeg "syntes" nu var det tiden, til at hører din meditation, som jeg i øvrigt prøvede, da du første gang sendte den ud, men på det tidspunkt var der en fejl, der kom ikke nogen lyd.

Det gjorde der så til gengæld i dag, hvor jeg har været klar til det hele, ja-- DET RIGTIGE TIDSPUNKT, kan vi jo heller ikke komme uden om.

Kan du nu hilse Leif og have en rigtig dejlig weekend.

Lys og kærlighed til dig

Klaudine

 

 

 

2.2.08

Kæreste Klaudine

En af dine stærkeste sider er, at du er MEGET dygtig til at arbejde med dig selv.

Forstå, integrerer, og rette op på ubalancer, det syntes jeg er meget smukt, stærk og klogt.

Det gør jo også, at du træder ind i mange ting for at blive et bedre menneske her på Jorden, og når vi træder ind i disse ting, ja så skal der jo også renses ud før de nye svingninger i vores chakra og derved vores aura kan ”optimeres”. Det er hvad jeg tror der sker. Så det kunne være en af årsagerne til at du har let ved at blive syg.

 

Men så tror jeg i øvrigt også, at du har en meget dyb ”frygt” for at blive syg, måske fra et tidligere liv, jeg ved det ikke, men en sådan frygt, hvis det er det, KAN gøre at du/man tiltrækker netop sygdom og ubalancer.

 

 

Ja Lars Muhl er en VIIS mand. Han har ”gemt” sin spiritualitet i mange år. Nu blomstre den i lys luge, og han leverer meget til verden, som mange kan få glæde af.

 

Klaudine at du møder GUD, hvor er det STORT og jeg bliver da meget ydmyg over for en så smuk oplevelse, og den viser om noget, at du har den ultimative reneste hjælp, nemlig Gud i mig, og at du er GUD i mig, og dig i GUD. Det er vi alle, hvis vi vil, og tør se det.

 

Kærligst Du er sikkert helt rask nu.

God ide at ligge brevet på Livets skole, for ja vi går alle i livets smukke skole, for at tjene og lære, og for at give og modtage.

 

Knus merete

 

 

2.2.08

Hej Merete!

Tusind tak for dit svar.

Med hensyn til en angst for at blive syg, har jeg aldrig tænkt på, men det vil jeg gøre nu, det bliver interessant at se hvad der kommer der.

Min moder var altid syg, så der kan jo sagtens ligge en ubevidst frygt.

Min oldemoder var blind, det ved jeg, at jeg ind imellem har tænkt på, når jeg har haft "anfald" med mine øjne. Så det er SELVFØLGELIG nok mere DER hunden ligger begravet.

Min blinde Oldemoder skrev i øvrigt automatskrift (desværre blev det hele smidt ud da hun døde) og hun kunne også fortælle og adviserer familien, inden ting og sager skete. Ja - det kunne have været sjovt, hvis jeg havde fået lov at møde hende.

Jeg læste dine smukke ord om Gud, da du sendte dem første gang. I dag siger de mig meget mere, især de sidste linjer, så TAK Merete fordi du sendte dem med igen.

Jeg er da glad for, at jeg har fået den evne at arbejde med mig selv, det er jo blandt anden årsag, til at jeg kan hjælpe andre.

Jeg har stadig en værre hoste en gang imellem, men ellers går det bedre.

Kan du nu have det dejligt.

Tusind tak for din hjælp.

Lys og kærlighed til dig

Klaudine

 

2.2.08

Hej kære Klaudine

Det er bare så smukt at man kan hjælpe hinanden, du har givet mig så mange unikke oplevelser i dit Center og du har givet mig så meget healing og forløsning  i mine tidlige år som spirituel og du var igennem dit arbejde med til at rense hele mit chakrasystem ud, det var bare så dejligt, og det er jeg dig dybt taknemmelig for. Dette skete både i Centro Idea men også i dit nuværende smukke Alfa Center.

 

Uden dette unikke arbejder ville jeg ikke have været hvor jeg er i dag.

Det er jo det med synkroniteten. Når vi arbejder med os selv, og flyder med i vores kosmiske og personlige udvikling, er de mennesker der er lige foran os på vores livsvej som præcis kan hjælpe os videre, og du var der lige foran mig med din kunnen, da jeg skulle bruge det. Så tak kæreste Klaudine det har været med til at jeg er den jeg er i dag og har manifesteret det jeg indtil nu har kunnet.

 

Men personlig udvikling stopper jeg ikke så længe vi er i inkarnation, så jeg er stadig på vej, for at blive et bedre menneske.

 

Dejligt at du har det bedre så er du nok igen på toppen om et par dage

 

God bedring knus merete

P.S. Det er da dybt interessant med din oldemor, du har jo nogle af de samme evner selv, du bruger det bare p.t. mest i kunsten og i dine healinger og især sammen med dine sygeskåle. Det er smukt, håber du gemmer dine egene mange dagbøger?

Knus merete

 

Trænger du til at stresse af- Så lyt her:

http://www.livskilden.dk/?id=26774

 

4.2.08

Hej Merete!

Tak for dit smukke svar, det virker helt overvældende på mig, samtidig med, at det varmer mit hjerte.

Heldigvis har vi begge to forstået, at give og tage imod uden ellers at tænke så meget over det, vi gør "bare" det vi skal, vi er meget privilegeret, og TAK FOR DET.

"Jeg drømte i nat, at jeg skulle skrive noget, måtte rykke lidt rundt, så blev det mere rigtigt."

Det første jeg tænkte på, var vores korrespondance, hvis du tillader det, vil jeg sætte det hele ind på min hjemmeside.

Jeg har sat mit brev til dig ind på siden "dagbog" der syntes jeg det hørte til.

Hvis det skal blive godt, skal jeg, som drømmen siger, rykke lidt rundt.

Lys og kærlighed til dig.

Klaudine

4.2.08

Hej kæreste Klaudine

Jeg syntes det er en meget fin ide at sætte det ind på din hjemmeside.

 

Ja drømme er din force, også her er du dygtig, især til at huske dine drømme, men også det at arbejde med dem falder dig let. Hvad enten du selv tolker dem, det sker jo ofte, men også det at du en gang imellem søger professional hjælp hos din dygtige Drømmetyder Lone Bylund, vidner om du gerne vil udvikle dig.

 

Ja selv arbejder jeg med store temaer i øjeblikket, det handler meget om respekt og accept.

 

Jeg har, måtte sige farvel (og forhåbentlig en dag på gensyn) til et mangeårigt venskab fordi jeg har valgt, at respektere og acceptere mig selv, for alt hvad jeg står for, det jeg arbejder med og det jeg indeholder.

 

Jeg har kendt dem i tredive år, og har godt vidst, at de ikke kunne respektere mig, efter jeg begyndte, at arbejde og skrive om spiritualitet. Men jeg håbede hele tiden at jeg igennem tålmodighed og ved aldrig at tale om det jeg arbejde med, ville være i stand til at opløse det, og at de en dag også ville respektere mig for det.

Men sådan var det ikke, en dag tikkede det ind på min mail sort på hvidt, at de ikke kunne respektere mig, de kunne Kun acceptere mig, så det måtte jeg handle på.

 

Men jeg har nu besluttet, at jeg resten af mit liv selv vil både respektere og acceptere alle mennesker for det de arbejder med og for det de indeholder og for det de står for. Ups der er jeg jo kommet på arbejde.

 

Det gode ved det hele er at jeg er ikke vred på dem, for af mit hjerte forstår jeg godt at det kan væres svært. Jeg er mest utilfreds med mig selv, fordi jeg har været så konfliktsky, og især fordi jeg ikke har handlet på det noget før. Ja så også der er der noget at arbejde med.

 

Det gode ved det hele er, at så snart jeg handlede på at acceptere og respektere mig selv, var der mange nye døre der åbnede sig for mig, det er jeg taknemmelig for.

 

Med hensyn til synkroniteten, ja så var der mange jeg kunne nævne som bar mig frem i de år jeg boede i Spanien.

 

Det var især dig, Ulla Runchel, Ingrid Suhr, Johnn Calmer, Jakob Nørkov. Jeg er jer alle meget taknemmelig og det er noget jeg ofte tænker på med glæde, også selv om der var mange tårer i denne udviklings tid for mig. Det har bragt mig meget styrke at så mange mennesker var der lige når jeg havde allermest brug for det. Det er forunderligt. Der findes Ingen tilfældigheder tror jeg. Jeg skylder jer alle stor tak.

 

Kærligst Merete

 

 

8.2.08
Hej Merete!
Så er jeg her igen, jeg er stadig ikke helt på mærkerne, har nok haft for travlt med at skrive om mit liv, men nu er det weekend, så vil jeg tillade mig selv, at slappe mere af og få sovet noget mere, jeg er faktisk godt gammeldags træt.
Ja, temaet omkring respekt og accept, er ikke så let at få has på, Det vigtigste er at vi er kommet i gang og virkelig øver os på, at elske os selv i alle livets situationer og så prøver at få humoren mere med ind i "livets spil" Herre du milde Gud, vi gør jo alle vor bedste.
 Men - det kan være meget svært at aflægge "dommerrollen" og det kan være svært, når andre ikke opfører sig som vi forventer.
I går sad jeg for første gang og hørte den udsendelse vi havde sammen i Radio Lotus, som du kaldte "Fra Husmoder til Healer og Kunstner"
Den er meget bedre end jeg huskede fra studiet, du var rigtig god til, at spørge ind.
Som sagt er jeg i gang med at skrive om mit liv fra samme periode, og det var derfor jeg kom i tanke om båndet, der kom da også lige et par ting som jeg ikke havde tænkt på.
Men jeg skal ellers love for at der er meget at skrive om, det kommer til at tage et stykke tid.
Vi har dejligt vejr, jeg har flere gamle krukker med blå hyacinter, gule pinseliljer, gul brændende kærlighed og orkideer, der står og pynter, det virker helt forårsagtigt.
Jeg sende pinseliljerne med og ønsker dig en dejlig weekend
Hils Leif
Lys og kærlighed til dig
Klaudine   
 
 
10.2.08

Hej Kære

Ja nu går jeg til tastaturet . I den forgangne uge vågnede jeg om natten og fik” en besked jeg skulle skriver til dig, men jeg syntes ikke lige jeg ville står op midt om natten og skrive og så blev det ikke til noget. Det er ofte dumt,  for når man ikke gør det med det samme så ”fæder” det lidt ud.

 

Men  her er alligevel ”beskeden”  fra den åndelige side.

 

Klaudine når du har en sådan Guds oplevelse i en meditation som du havde for kort tid siden. Så er det fordi du er på vej hjem til gud, det betyder ikke at du skal rejse herfra, men det betyder i åndelig forstand da har du været væk fra Gud i mange år, også selv om du har arbejdet guddommeligt. Gud i dig er nu vågnet af sin dvale og dine guddommelige egenskaber ser nu dagens lys i dine ord og handlinger. Dine allersmukkeste egenskaber vil nu se dagens lys fra denne oplevelse og resten af dit liv. Det er så smukt og det bliver så smukt. Dit hjerte er åben for guddommelig vejledning.

Det er en stor transformation. Det sker fordi du har arbejdet smukt med dig selv og fordi du har ”tjent” for andre mennesker.

 

I dig vågner nu alle dine Guddommelige egenskaber. Held og lykke på rejsen. Den er smukkere end du tror.

 

Tak for din smukke forårshilsen og billedet. Her i DK er det også meget forårsagtigt. Jeg har igen været i Tv i onsdags, så nu skal næste skridt tages.

Jeg bliver på mange måder så forandret og dog den samme, en ny styrke indtager mit sind som er lidt fremmed for mig, så jeg til tider ikke helt kan kende mig selv. Denne  nye styrke er netop fremkommet ved at respektere og acceptere mig selv som den jeg er og det jeg kan.

 

Så det er på en måde helt fint om end lidt ”fremmed”

 

Nu gælder det så om at finde balance dette er ikke helt let men jeg øver mig.

 

Knus merete også en kærlig hilsen fra Leif

 

Knus merete

 

10.02.08
Hej Merete!!!
Tusind tak for den meget meget smukke besked, jeg bliver helt rørt.
Jeg har fået tydet nogle drømme af Lone i sidste uge, som bevirkede at jeg begyndte at skrive om mig selv.
I går fik jeg "oversat" 2 nye drømme. Det viste sig, at der var kommet så meget i skred rent følelsesmæssigt, at jeg nu var parat til, at få gjort noget ved alle mine indeklemte følelser.
Så jeg gik i gang med at skrive breve til min Moder, Fader, Ulf, og andre personer jeg havde noget i klemme hos.
Jeg var i gang i går og igen her til morgen, hvor jeg sluttede af med at brænde brevene. Det var meget bevægende, jeg græd meget i går.
Det er simpelthen VENDEPUNKTET i mit liv, jeg gav mig selv FRI.
Den ene drøm viste hvordan alt i en have blev brændt af, samtidig  med at der blev vandet, så det nærmest lignede en sø.
Drømmen viste også et symbolsk billede på himlen, en smuk  irgrøn trækrone, og bagfra dukkede der et mønster frem i rødt, det fyldte næsten hele himlen.
Lones fortolkning passer blandt andet, fuldstændig med det meget smukke du skriver, så det er jo "bare" så utroligt flot.
Det er dejligt at du nu også mærker din egen selvtillid, hvor betyder det meget,  jeg vil blive meget forbavset, hvis du ikke meget snart får dit eget program i fjernsynet, er der nogen der har talt om det?
Bogen The Secret købte jeg forleden dag, heldigvis er den udkommet på Dansk, når jeg blev træt i hånden af at skrive, læste jeg i den, hvis du ikke har den, skulle du købe den, er "bare" god.
På onsdag kommer min ene søster Birthe, jeg har inviteret hende i 14 dage, og så vare det jo ikke længe, før jeg kommer til DK, det glæder jeg mig til.
Medens jeg er i lufthavnen, vil jeg prøve at ændre min billet, så jeg kan blive et par dage længere.
Kan du nu have en dejlig søndag og hilse Leif.
Endnu engang tusind tak for den smukke besked.
Lys og kærlighed til dig
Klaudine
 
PS. jeg fik lige lyst til at sende mit julehjerte med, det bliver nok hængende et stykke tid endnu.
 
 
10.02.08

Hej igen kære

Tårenes forløsende effekt må vi aldrig underkende dette er som balsam på vore sjæle. Ja du har da alt mulig grund til at føle dig velsignet på din rejse her på Jorden fordi du er i stand til selv at arbejde med. Det er jo ikke alle beskåret .

Så du er velsinget.

 

Vi ses snart

Stort knus og ha det dejligt med din søster.

 

Ja kære jeg håber på at få¨et program,  lad os se om det lykkedes, hvis jeg vil så kan det,  men sindet skal være helt rede, det er det ved at blive.

 

Jeg tror det bliver til første september, hvorfor ved jeg ikke`?

Knus merete

 

Trænger du til at stresse af- Så lyt her:

http://www.livskilden.dk/?id=26774

22.11.07
Jeg kæmper meget, med at få nogle ordentlige foto af mine billeder, jeg syntes det er svært.
I dag var jeg igang igen, og her er mine hunde Mini og Max, i fuld gang med at kommentere "konens" arbejde.
13.11.07
Der er ikke noget bedre end udveksling med ligestillede, jeg nyder rigtigt denne eftermiddag hvor vi 4 sidder fordybet i udveksling omkring vores udvikling. 

Susanne Taylor er på besøg fra DK.
Ulla og Mona er også meget fasineret af Susannes levende måde at fortolke sin visdom på.

14.11.07

Susanne rejser tilbage i morgen formiddag. Her sidder vi, Inger Steen www.ingesteen.dk  Ulla www.forvandlingskuglen.webbyen.dk  Susanne Taylor www.susannetaylor.dk  og jeg, på en meget hyggelig Indisk resturant og spiser ,afskedsmiddag.
En dejlig aften, vi glæder os til at opleve Susanne igen til April.

15.11.07
I morgen rejser Maj-Britt www.luciann.dk  og Susan tilbage.
Her sidder Susan www.apendix.dk med sin moder Gerda og nyder solen i Fuengirola havn, vi spiste en lille afskeds frokost, medens vi kom langt og dybt omkring vores lærdom og erfaringer. Jeg elsker simpelthen, at udveksle, syntes det er så vigtigt at vi "hjælper" hinanden til forståelse hold da helst fest hvor det rykker når man oplever den.